Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kriatura flamencofestival for familier

21. august–13:0015:00

Søndag den 21. august kl. 13.00 – 15.00 er Nøset vært for en helt særlig familieeftermiddag, når vi får besøg af Spaniens største børne og unge flamencotalenter. I samarbejde med Flamencoglobe inviterer Nøset til et kulturmøde og en oplevelse der selv i Spanien er næsten umulig at opdrive. Arrangementet er gratis.

Flamencotalenterne kommer fra den sydspanske by Jerez de la Frontera der regnes for flamencoens vugge. Her er flamencokulturen en livsstil, og den samler byens generationer om en levende og helt utrolig folkekultur, som vi er meget stolte over at kunne præsentere på så højt niveau i Ebeltoft. Vores unge spanske gæster er udvalgt til besøget i Danmark pga. deres helt unikke talenter, der helt sikkert vil blæse alle bagover af begejstring.

Eftermiddagen er særligt tilrettelagt for familier, så det også bliver et kulturmøde mellem de danske og spanske børn og unge.

Der vil blive serveret autentisk spansk paella og Nøset sørger for lækre is og drikkevarer. Flamencoglobe samarbejder med hele Region Midtjylland om at styrke oplevelsen af at kunne rejse i sin egen region og få storslåede oplevelser i sin egen “baghave”. Der vil derfor komme familier fra hele Midtjylland til hvad der tegner til at blive en helt usædvanlig eftermiddag for alle aldre på Djursland. Det hele er præsenteret i et smukt set op med Flamencoglobes smukke hestevogne, der er ombyggede til scener. Jerez de la Frontera er udover flamenco den Kgl. Spanske rideskoles hjemby og kendt som hestenes by. På Nøset har vi æren af at præsentere hesten Mini – en af Midtjyllands mindste heste. Hvad Mini ikke har i størrelse har den i duende ! Duende er flamencoens sjæl, den kraft som ingen kan forklare, men som alle kan føle – og til ære for vores gæster tør vi godt love af Mini vil kaste sig ud i en sevillanas dans med en flamencodanser! 😊

Der vil også være mulighed for trækketure på Mini for de allermindste ( 0 – 5 år 🙂 )

Arrangementet er en del af Flamencoglobes store kulturarbejde der blandt andet har inspireret Jerez de la Frontera til at etablere et officielt kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad i 2031. Besøget skal ud over at vise Flamencokulturen frem internationalt, også styrke båndene mellem Jerez og Danmark – med særlig fokus på de unge generationer og en styrkelse af den europæiske folkesjæl hvor stærk lokal kultur skaber globalt udsyn.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding( billet ). Det er muligt at købe paellakokkens familievenlige paella til kr. 75.- børn u/15 kr. 50.- Angiv gerne om I ønsker at købe paella så vi har en fornemmelse af antal portioner.

Arrangementet er støttet af Region Midtjyllands kulturpulje og Syddjurs Kommunes kulturpulje.

 

Detaljer

Dato:
21. august
Tidspunkt:
13:00–15:00
Hjemmeside:
https://billetto.dk/e/kriatura-flamencofestival-for-familier-billetter-661944

Arrangør

Flamencoglobe

Sted

Strandgaarden Nøset
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shopen